"Lykken er at vide hvad man vil, og ville det lidenskabeligt"

Hvem er vi hvis vi ikke er os selv ?

Vi kan let komme på afveje, og ofte handler det om at vi ikke er klar over vi er kommet det, før vi står og ikke kan overskue situationen.

Når vi fødes ind i dette liv, er vi helt som vi skal være, helt rene og åbne for det der sker omkring os,  vi er nysgerrige på livet,  og hvad det byder os.

Når vi vokser op sker der det, at vi kigger på vores omgivelser og spejler os i det - hvor er det vi har det godt (og ikke godt)?

Vi kan eks. have talenter inden for det kunsterriske og kreative, vi er måske skabt til sang, leg og dans. 

Dette er jo helt fantastisk, og i mange tilfælde vil dette blive understøttet af dine omgivelser ( primært dine tætteste mor og far, søskende mv. ) 

Du bliver løftet op, du bliver genkendt i dine udfoldelser og rost for dine talenter, der er nogle der er stolte af dig, og viser det over for dig. 

Du udvikler dine ever mere og mere inden for dette område, og vokser op med en tro og selvtillid, netop fordi du kan være den du er.

Der hvor det kan gå rigtig skævt, er hvor du er dig selv med alle disse evner, eller evt. lyster det helt modsatte, hvor dine omgivelser ikke understøtter dine indre kvaliteter. Hvor du bliver gjort forkert hvis du netop danser, synger og leger. 

Deri vil du pakke dig sammen, og jo flere gange du møder denne modstand på, at "du ikke må være" hvem du er, begynder du selv at tro på det. 

Du udvikler nu en frygt for at være den du er. Faktisk en reel frygt for at blive afskåret fra flokken. Dette kan forekomme i mange forskellige grader, men ca. omkring  7 års alderen vælger vi vejen vi vil gå, det sker helt ubevidst, og vores medfødte potentialer begynder vi at lægge bag os. Vi begynder at tilpasse os, og blive den, "som dem vi elsker og tror på", gerne vil have vi skal være (fordi det er næmmere for dem at håndtere, ud fra deres årsager).

Det er næsten til at regne ud at dette ikke vil afføde de mest fantastisle situationer, og du begynder rejsen væk fra dig selv, frem for at gå med dig selv.

Der kan gå lang tid  før du ved at der er noget galt, i begyndelsen kan det komme til udtryk via uro i krroppen, frygt for ikke at slå til som menneske, som senere kan udvilke sig til angst og depression. 

Skyld

Skyldfølelse er i vores del af verden et problem, hvor skam er et større i resten af dele af verden. Skyld er kun noget mennesker kan føle, det kan dyr ikke. 

Skyld kan eks. være, at du føler du er ansvarlig over for andre har det dårligt, altså at det er din skyld, at jeg har det dårligt.

Manipulatore ved hvordan de skal vække en af disse negative følelser i dig. (Dygtige manipalitorer vil skubbe dig ud af balance).

Du har ikke fortjent at nogle manipulere med dig, sæt dit eget selvbefindende først og begynd udvikligen af dig selv.

Der skal meget modstandskraft til, mod disse ubehagelige følelser, som kan være svært at håndtere, det er meget tyngende at bære på URO, FRYGT og SKYLD. 

Lidt om uro og frygt 

Frygt handler som regel om noget virkeligt : eks. at blive afvist, for at lave fejl, frygt for kritik, frygt for konflikter, for ikke at blive accepteret, for at blive afskåret mv. 

Uro er mere apstrakt, noget der næsten aldrig vil blive til noget, meget af det vi er urolige for vil aldrig ske. 

Uro er næsten altid ubegrundet.

Prøv at se tilbage på dit liv - Hvor meget af det du har været urolig for, er egenligt sket ?

Følelser er altid virkelige 

Det nytter ikke noget at fornægte selve følelsen - så hvis nogen siger - "der er ikke noget at være bange for" - det råd har aldrig hjulpet nogen!

Følelsen, frygten , uroen er virkelig, men du behøver ikke lade den styre dit liv. DET ER  HER NØGLEN ligger gemt. 

Der er måder at modvirke frygten på og forhindre at den lammer dig. 

Hvis du kan acceptere den kendsgerning, at der altid vil være noget at være urolig over, vil det være lettere at leve med disse følelser, du kan ikke beskytte dig mod alle negative følelser.

Nogle tror at livet skal føles helt fantastisk hele tiden, det er utopi. Det du i stedet skal lære at leve med, er en vis uro. Skyldfølelse vil dukke op, hvis du ikke har taget ansvar for dig selv og de mennesker du holder af.

Hvordan lærer man at leve med en vis frygt ?

Ved at GØRE netop det du frygter, hvis du eks. er mørkered, så sid i mørket. Det er ikke frygten der er problemet, det er den måde du vælger at håndtere problemet.

Tanker er ikke farlige, det er i dine tanker frygten og uroen melder sig - det er i dit hoved, det er ikke virkelighed før det er sket.

- Så længe jeg udvikler mig, vil frygten aldrig forsvinde

- Den eneste måde at man kan overvinde frygt på -

er et GØRE DET.

- Det er ikke kun mig der føler frygt, når jeg forlader min trykhedszone, det gør andre også.

-Det er mindre skræmmende at bevæge/ tvinge, sig ud på den anden side af frygten, end at leve med den og den underliggende følelse af hjælpeløshed.

Giv dig selv chancen for at "komme hjem til dig selv" få hjælp til at opklare hvor du gemte og glemte dine potentialer, husk hvis du ikke leder, finder du dem ikke.

Hvis du gør det samme, får du det samme resultat, ændre adfærd først- derefter vil dine følelser ændre sig.